Januar-nyt fra DKC

Så er vi kommet i gang med det nye år 2010 – dejligt! Og skønt at se så mange vinterfriske ansigter heroppe igen!

Jeg vil lige orientere jer alle om at vi her i januar har haft Lars Mortensen i praktik og at han her pr. 1. februar er ansat i flexjob i huset.

Lars er ansat som en slags IT- og teknisk medarbejder – dvs. at vi kan bruge ham til alle de opgaver, der dukker op i huset af teknisk karakter – computere, fælles netværk, overhead-projektorer, DVD- og video- afspillere, kopimaskine, div. kontorarbejde osv. Som sekundær funktion arbejders der på at oplære Lars til buskørsel med vores beboere i Aalborg for døve, hvor han kan træde til ved sygdom, ferie og andet.

Lars vil være primært knyttet her til Døves Kulturcenter, men vil også kunne ’lånes’ ud til andre afdelinger i Aalborg for Døve.

Lars er hørende og har ingen tegnsprogskendskab, men vil her pr. uge 6 påbegynde tegnsprogsundervisning.

Jeg håber at I alle vil tage godt imod Lars – målet er at vi alle mærker en forskel i at få de løbende tekniske problemer løst så hurtig som muligt fremover, ved Lars’ hjælp!

Noget andet….

Vi oplever (stadig) at der er nogle der kommer her i huset, der har en kedelig adfærd med at stjæle ting fra lokalerne heroppe. Jeg kan nævne at der for nylig er stjålet et kamera inde fra STU (det lå i et skab med lås på) og vi har fra kontoret fået stjålet en kasse m DVD’er. Det er trist at sådan noget sker – og jeg kan kun understrege at vi ikke tolerere den slags i huset. Her vil vi gerne have nogle rammer, hvor vi alle kan være og have tryghed i at ting kan bruges og anvendes uden hele tiden at skulle låses væk og beskyttes mod tyveri. Stop det!

Ved pågribelse er det politianmeldelse og bortvisning!

 

Jeg håber vi får et godt 2010!

Mvh

Pernille Sørensen

/leder DKC

| Inger | 0 kommentar |

Fællesrejser

| Pernille Fogh | 0 kommentar |

Onsdag d. 20. januar

| Inger | 0 kommentar |

Lukket

| Inger | 0 kommentar |